Bliv frivillig

Har du lyst til at støtte voldsramte kvinder og børn? Så grib muligheden og bliv frivillig hos os på Hillerød Kvindekrisecenter.

Aktuelt søger vi kompetente frivillige kvinder til omsorgsarbejde, madlavning, ture, hygge og samvær med krisecentrets beboere.

Vagterne er af 4 timers varighed og ligger om eftermiddagen og aftener – samt i weekender.

Opgaverne kan f.eks. være:
• Yde omsorg, støtte og hjælp til selvhjælp til beboerne
• Deltage i det praktiske arbejde i huset
• Lave aktiviteter for beboerne, såsom madlavning, fysiske aktiviteter og leg med børnene

Vi kan tilbyde dig:
• Samvær med beboere og andre frivillige
• Et spændende netværk
• Deltagelse i kurser og supervision

Kvalifikationer:
• Moden og minimum 20 år
• Kendskab til/erfaring med/forståelse for voldsramte kvinder og børn
• Fleksibilitet og selvstændighed
• Engagement
• Samarbejdsevne
• Evnen til at sætte dig ud over dine personlige meninger og holdninger

Vi forventer af dig:
• At du kan tage 2 vagter om måneden
• At du kan deltage i frivilligmøder og supervision 6 gange om året
• At du har overskud og kan samarbejde
• At du har en tryghedsskabende adfærd
• At du er en god lytter
• At du kan se beboernes behov og respektere deres grænser

Interesseret i at vide mere?
Torsdag den 3. oktober 2024
holder vi informationsmøde i Hillerød Frivilligcenter kl. 17-19. Her fortæller vi om vores arbejde, de frivilliges rolle og du kan få svar på eventuelle spørgsmål. Vi byder på en sandwich og har brug for din tilmelding på: tv@kvindecenter.dk senest den 26. september.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i informationsmøde den 3. oktober er du også velkommen til at skrive en mail om dig selv og hvorfor du gerne vil være frivillig hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig

Akut brug for hjælp

Ring hele døgnet: 70 20 30 82

Lev Uden Volds hotline

Følg os på FACEBOOK

Hør nyt fra krisecentret

– og hjælp os med at sprede ordet