Bryd med volden

På krisecentret får du hjælp til at  

  • Få overblik over din situation og styr på alle de praktiske ting, der følger med, når man bryder ud af vold. Det kan f.eks. være at få styr på økonomien, søge om skilsmisse eller finde en ny bolig.
  • Komme godt videre – også mentalt. Vi støtter dig også i at bearbejde volden, genopbygge selvtilliden og finde ud af, hvordan du gerne vil leve fremover.

Du får 2 rådgivere, som vil følge dig igennem hele dit ophold. På baggrund af deres erfaringer og faglige viden støtter de dig i at nå de mål, du selv sætter.

Når du er klar til det, laver du og dine rådgivere sammen en plan for opholdet. Planen indeholder de mål, du vil arbejde henimod og de emner, du gerne vil arbejde med. Det kan både være praktiske ting, som at søge om skilsmisse eller finde et nyt sted at bo, og mere abstrakte ting som at blive bedre til at mærke efter, hvad du selv ønsker.

Planen er udgangspunktet for jeres samarbejde, og bliver justeret undervejs, i takt med at din situation ændrer sig og dine ønsker udvikler sig. Du mødes typisk med dine kontaktpersoner 1-2 gange om ugen – eller mere, når du har brug for det.

Hvis du har lyst til at tale med en psykolog, kan vi også hjælpe med det. Du kan også få både økonomisk og juridisk rådgivning.

Akut brug for hjælp

Ring hele døgnet: 1888

Lev Uden Volds hotline