Virksomhedsplan

 

Juli 2015

1       Indledning 
2       Fakta om Hillerød Kvindekrisecenter
2.1    Lovgrundlag
2.2    Målgruppe
2.3    Visitation
2.4    Ledelse og personale
2.5    Beboerindflydelse
3       Fundament
3.1    Formål
3.2    Vision
3.3    Værdier og menneskesyn
3.4    Mål
3.5    Kerneydelser
4       Det faglige arbejde
4.0    Fagligt arbejde
4.1    Teoretisk referenceramme
4.2    Metode
4.3    Børn
4.4    Frivillige
5       Samarbejdspartnere
6       Fremtiden

Bilag:

  1. Pjece om Hillerød Kvindekrisecenter
  2. Vedtægter for Hillerød Kvindekrisecenter
  3. Personalepolitik for medarbejdere
  4. Kommunikationsstrategi
  5. Samarbejdsaftale med Hillerød Kommune
  6. Lovgrundlag

 

Virksomhedsplan for Hillerød Kvindekrisecenter

1 Indledning

Denne virksomhedsplan henvender sig til ansatte og frivillige i Hillerød Kvindekrisecenter. Virksomhedsplanen er udarbejdet af krisecentrets bestyrelse i samarbejde med ansatte og frivillige. Det er sigtet, at virksomhedsplanen skal bidrage til krisecentrets profil og være både et udviklingsredskab og et forpligtende redskab i forhold til beboerne, som er voldsramte eller -truede kvinder og deres børn.


2 Fakta om Hillerød Kvindekrisecenter

Kvindekrisecentret er en selvejende institution (Fond) med samarbejdsaftale med Hillerød Kommune. Driftsgrundlaget er baseret på fondens midler samt takstbetaling for kvindernes ophold. Derudover søges diverse fonde, statslige såvel som private. Fonden ejer huset og stiller det til rådighed ifølge vedtægternes formålsparagraf

Beliggenhed og kapacitet

Kvindekrisecentret har til huse på Langesvej 19 i Hillerød og er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, grønne områder, station, skadestue og politi. Centret består af 2 bygninger som er sammenhængende via en glasgennemgang. Det nyeste hus er bygget i 2010 og indeholder 3 boliger alle med eget bad og toilet. Derudover er der fælleskøkken og vaskerum.

Det oprindelige hus blev renoveret i 2011 og indeholder 3 boliger. Der er to fællesstuer og fælles køkken samt vaskerum. Fællestuerne bruges af alle beboere fra begge huse. Administrationen er beliggende på 1.sal med børnelokale, møderum, kontor og rådgivningsrum. Alle boliger har eget TV, køleskab og adgang til fryser. Der er trådløst netværk i hele huset og adgang til PCer og IPads.

2.1 Lovgrundlag

Kvindekrisecentrene fik i 2007 egen lovbestemmelse § 109 i Lov om Social Service.

Se bilag om de forskellige love der kan vedrøre kvinder og børn på krisecentre.

2.2 Målgruppe

Målgruppen for krisecentret er fysisk eller psykisk voldsramte eller truede kvinder og deres børn.

Vi modtager ikke:

  • voldsramte handicappede kvinder og børn
  • kvinder med aktivt misbrug
  • kvinder med ubehandlede psykiatriske diagnoser

Centeret har ikke nattevagt, så der kan være kvinder, der på den baggrund ikke kan visiteres ind.

2.3 Visitation
Centerets leder er ansvarlig for ind og ud visitation af de kvinder, der enten selv henvender sig eller henvises fra offentlige myndigheder.

2.4 Ledelse og personale

Krisecentrets bestyrelse varetager den overordnede ledelse i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 1 suppleant. Sammensætningen er således: 3 medlemmer vælges af de frivillige på en årlig generalforsamling, og 4 medlemmer udpeges eksternt.

Den daglige leder varetager ansvaret for krisecentret, herunder budget og regnskab.

Der er pr. oktober 2014 ansat 5,65 årsværk, som fagligt dækker følgende områder;

  • Ledelse af centeret
  • Ansvar for børnenes ophold
  • Ansvar for kvindernes ophold
  • Ansvar for husets praktiske funktioner
  • Ansvar for bogføring og løn

Derudover er tilknyttet en gruppe af ca. 25 frivillige, der i samarbejde med de ansatte deltager i aktiviteter i huset.

Personalet har det faglige ansvar for at tilrettelægge og sikre en professionel indsats i forhold til den rette støtte. De sikrer rådgivning, vejledning og krisehjælp til beboerne, herunder ledsagelse og bistand til koordinering med sagsbehandler i kommunerne, kontakt til relevante myndigheder og institutioner, fx advokat, politi, skadestue, læge og statsforvaltning.

2.5 Beboerindflydelse

Centeret afholder ugentlig beboermøde for husets beboere. Der er dagsorden til mødet, hvor både beboere og ansatte kan skrive punkter på. Der skrives udførligt referat fra møderne.

Vi er opmærksomme på, at en af konsekvenserne for kvinder der har levet i voldelige forhold,     er at de har haft minimal indflydelse på eget liv og ønsker. Vi understøtter og er garant for at de enkelte kvinder kan komme til orde og at hendes udsagn kan blive hørt og snakket om med de andre beboere.

Vi er med til at bringe eventuelle problemstillinger op på mødet i forhold til trivsel i huset. Vi bruger mødet i forhold til læring om konfliktløsning og retten til at kunne sige til og fra.

Når nye beboere kommer, informerer kvinder og ansatte om temaer som sikkerhed, tavshedspligt, brand og om de rammer, der er i huset for børn og voksne.

Kvinderne har mulighed for at komme med ønsker om aktiviteter i og udenfor huset.

 

3 Fundament

3.1 Formål

Krisecentrets formål er at opretholde og drive et specialiseret, non-profit botilbud med rådgivning, omsorg, beskyttelse og behandling for voldsramte kvinder og deres børn.

Alle voldsramte kvinder kan henvende sig ambulant for rådgivning.

Krisecentrets arbejdsopgave er at yde rådgivning, omsorg og støtte for kvinderne og deres børn. Dette arbejde udføres på baggrund af beskrevne fælles mål og værdier.

3.2 Vision

Krisecentret tilbyder ydelser, som har værdi for de kvinder og børn, der har midlertidigt ophold. Ydelserne tager udgangspunkt i centrets værdier og menneskesyn. Praksis understøttes af en dynamisk udviklingskultur samt et anerkendende og respektfuldt miljø. Rammer, ydelser, de ansattes og de frivilliges funktion bliver løbende diskuteret i bestræbelser på at gøre Hillerød Kvindekrisecenter til et attraktivt tilbud og en attraktiv arbejdsplads.

3.3 Værdier og menneskesyn

Kvindekrisecentret har formuleret et fælles værdigrundlag, der er udgangspunkt for, hvad personale og frivillige gerne vil kendes for i mødet med beboerne. Dette indeholder et menneskesyn, hvor centrale aspekter er:

Respekt og tolerance - det betyder, at ansatte og frivillige møder kvinder og børn uden fordomme og forudfattede meninger. Beboerne er i centrum og har krav på nærvær og tålmodighed.

Tillid og tryghed - det betyder, at kompetente ansatte og frivillige optræder loyalt og giver plads til, at beboerne kan være og samle sig på deres måde.

Engagement og glæde - det betyder, at ansatte og frivillige udviser åbenhed, varme og signalerer et positivt perspektiv om, at der er muligheder, også når situationen ser sort ud.

Menneskesyn

Krisecentrets medarbejdere arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, det vil sige, at hver enkelt kvinde bliver respekteret for det, hun står for. Via vores faglige viden og forpligtelser, hjælper og støtter vi kvinden i at træffe de beslutninger, hun mener, er rigtige for sig og sine børn.

Kvinder og børn, der har været udsat for vold, reagerer meget forskelligt. Nogle er meget kriseprægede, når de ankommer, og kan kun modtage støtte og omsorg, andre er mindre kriseprægede og vil gerne hurtigt have hjælp til at få overblik over den situation, de befinder sig i.

Langt de fleste kvinder er præget af skyld og skam over at have levet i et voldeligt forhold. Vi tilbyder samtaler, hvor kvinden får mulighed for at fortælle om, hvordan volden har påvirket hende og børnene. Samtalerne hjælper kvinden til at få øje på alle de handlinger, hun allerede har gjort for at undgå volden.   Kvinder, der har levet med vold, har brug for at genopbygge personlige ressourcer, selvværd og selvtillid. Hvis kvinden ønsker det, tilbyder vi samtaleforløb. Via hendes fortællinger får hun sat fokus på situationer i hendes liv, hvor hun har haft succes med det, hun har gjort. Det er vigtigt for at få fokus på, hvad der gjorde, at hun kunne handle konstruktivt i de situationer.

3.4 Mål

Det er hovedsigtet:

  1. At sikre kvinder og børn et liv uden vold
  2. At give dem forståelse for, hvordan volden har påvirket og give dem redskaber til at imødegå vold.
  3. At sikre de økonomiske rammer for centerets drift.
  4. At tiltrække og fastholde stabil arbejdskraft.
  5. At udbygge centeret med fastansatte med faglig uddannelse.
  6. At udbrede viden om vold.

3.5 Kerneydelser

De professionelle tilbud, krisecentret tilbyder, indeholder altid det gennemgående princip:
hjælp til selvhjælp.

Aktiviteter som samtaler med kvinden, med mor og barn, rådgivning, vejledning og ledsagelse indgår i følgende ydelser:

  • Krisehjælp
  • Hjælp til udredning af egen situation - herunder trusselsniveau, sikkerhed og beskyttelsesbehov
  • Kontakt til relevante myndigheder
  • Samtaler om volden og dens konsekvenser - både i forhold til børn og voksne
  • Omsorg og støtte
  • Rådgivning og vejledning til beboere og til kvinder, der henvender sig udefra
  • Møde ligestillede - erfaringsudveksling
  • Møde en bredt sammensat gruppe frivillige kvinder.

Centrets ydelser og pris kan ses på Tilbudsportalen.

 

4 Fagligt arbejde i krisecentret

Samarbejdet mellem kvinderne og de ansatte er bygget op med en kontaktpersonsordning for henholdsvis kvinder og børn. Pædagogen tager sig af indsatsen i forhold til børnene i samarbejde med mødre og kontaktperson. Desuden er arbejdsgange tilpasset målet om kvalitet i indsatsen, herunder tydeliggørelse og tilpasning af, at kvinderne kan forvente at få en ensartet standard i ydelserne fra de ansatte.

4.1 Teoretisk referenceramme for det faglige arbejde

Krisecentrets personale har gennem de senere år arbejdet for at opnå større fælles tilgang til arbejdet med kvinder og børn. Kompetencerne er opnået gennem deltagelse i kurser / uddannelsesforløb som for eksempel;

  • fælles supervision
  • ATV konference (Alternativ til vold)
  • kurser i børnesamtaler
  • indføring i narrativ samtalepraksis
  • empowerment
  • uddannelsesforløb i narrativ praksis
  • procesorienteret ledelse
  • børnerådgiveruddannelse
  • fælles traumeuddanelse start august 2015
  • Småbørnskonsulent- uddannelsen.


4.2 Metode

Kvinder

I arbejdet med kvinderne, anvender vi forskellige metoder, som vi via ovennævnte uddannelser, har tilegnet os. Derudover videreudvikler vi og har øje for de erfaringer, vi har, i forhold til hvad vi, og kvinderne har fundet hjælpsomme i forhold til at komme ud af volden og fastholde et liv uden vold.

Vi har et særligt blik for kvinden ved indflytningen på Hillerød Kvindekrisecenter. Vi mener, at kvinden allerede der, har fortaget handlinger væk fra volden og mod en tilværelse uden vold. Vi ser kvindens ønske om at tage magten over sit eget liv tilbage og ønsker sammen med kvinden at undersøge dette ønske.

Ved kvindernes ankomst, ser vi mange forskellige reaktioner på volden, og de oplevelser kvinden kommer fra og med. Nogle gange har kvinden brug for ro, se sit værelse, få en kop te. Andre gange er der behov for, at kvinden får mulighed for at fortælle og blive lyttet til, eller hun kan have behov for hjælp til at dæmpe og håndtere angsten.

Når kvinden har været i huset nogle dage, begynder vi sammen med kvinden, ved samtaler, at lægge en plan for, hvad vi kan gøre for at hjælpe hende frem til hendes mål. Den følgende tid er præget af praktisk opgaver, der kan bestå i:

  • Skilsmisseansøgning
  • Forældremyndighedssag
  • Opskrivning til bolig
  • Kontakt med advokat
  • Økonomi
  • Uddannelse / arbejde
  • Sikkerhed / politi

Det er vigtigt for os, hele tiden at have øje for, hvordan kvinden befinder sig i planen og hele tiden undersøge, om vi sammen er på rette spor. Vi oplever, at nogle kvinder finder frem til, at de må flytte hjem igen. Enten fordi det er for svært, på den ene eller anden måde at holde fast i beslutningen, om at forlade volden eller fordi kvinden og manden sammen ønsker at arbejde sig fri af volden. Vores ønske for alle kvinderne er en fremtid uden vold, og vi mener, derfor det er altafgørende, at kvinden kan genkende sig selv i planen.

Sideløbende har kvinden samtaler om de ting og emner, som hun har behov for at tale om. Vi taler om de erfaringer, kvinden har med sig fra livet, og hvilke handlinger hun har foretaget. Vi taler om problemet, og hvad det gør ved hende. Ikke som en del af hende som person, men som et problem hun kan kigge på udefra og gøre noget ved. Volden har givet kvinderne tvivl om egen formåen og værd, og den har vendt op og ned på rigtigt og forkert. Kvindernes fortællinger vidner om handlekraftige kvinder, og det er disse handlinger, vi ønsker at høre mere om. Når vi spørger til handlingerne, spørger vi til, hvad det var, der var vigtigt for hende, siden hun gjorde dette eller hint. På den måde skabes der mulighed for, at kvinden får øje på et mere nuanceret billede af sig selv, der bliver en trædesten på vejen til at genvinde magten over hendes eget liv.

Via narrative samtaler får kvinderne øje på, det de rent faktisk har gjort og hvad der er vigtigt for dem.

Vi bruger også teorier om voldsspiralen (Eva Lundgren: Voldens normaliseringsproces. ROKS, 2004) Det giver os mulighed for sammen med kvinden at se på, hvad volden har forårsaget i hendes liv, såvel i selvopfattelse som i reaktioner i forhold til hendes børn og omverden. Kvinderne er ofte overbevist om, at det er hendes egen skyld, at hun har været udsat for vold, og skammen er ofte til stede hos kvinden. I samtalerne taler vi også om voldens mange ansigter. Vi ønsker, at give kvinderne viden om, at vold kan se forskellig ud, og der følger forskellige reaktioner på volden med. I den tid kvinden bor på Hillerød Kvindekrisecenter, støder hun ind i forskellige udfordringer, der kan reaktiverer voldens effekter. Det er bl.a. via samtalerne med kvinden, at vi sammen finder ud af, hvad der vil være brugbart for kvinden for at komme igennem krisen.

4.3 Børn på Hillerød Kvindekrisecenter

Arbejdet med børnene varetages primært af to pædagoger, som har det overordnede ansvar for børnenes trivsel under opholdet. Der arbejdes ud fra teorien om, at når mødrene udsættes for vold af fysisk eller psykisk karakter, så rammes børnene også af volden, herunder er nogle børn selv ramt fysisk af volden. Endvidere bliver børn, når de flytter på krisecenter revet væk fra deres omgivelser, og oplever ofte store afsavn i forhold til de nære relationer, kæledyr, hjem, ejendele osv. Vi arbejder derfor med et holistisk syn på barnet og situationen barnet befinder sig i.

Vores tilgang i arbejdet med børnene er baseret på det narrative. Traumearbejdet ift. barnet består i at lytte til barnets fortælling og få øje på – sammen med barnet – hvor det har haft strategier og udført modhandlinger. Dette såvel på konkret som på tankemæssigt plan. Metoderne i dette arbejde er tilrettelagt ud fra det enkelte barn og kan omhandle børnegrupper, børnesamtaler, legeforløb, livets træ og samtaler gennem mor.

I samarbejde med barnets mor afholdes samtaler med barnet af forskellig karakter– både planlagte og spontant opståede, idet børnene ”ikke er til kontortid”. I børnesamtalen anerkendes det enkelte barns oplevelser, og der skabes en tro på forandring. Samtalerne foregår i starten altid sammen med mor for at sikre en tryg platform, hvorfra barnet kan få rum og mulighed for at fortælle dets historie. Vi har fokus på trianguleringen – mellem mor og barn og pædagog. Det er essentielt, at barnet oplever, at det har mors tilladelse til at tale om, hvad det tænker.

Starten på et samtaleforløb kan være, når barnet - oftest sammen med mor og inden for de første par dage på Kvindecentret - får udleveret en rygsæk doneret af Mary Fonden. Denne rygsæk med indhold danner basis for at tale om det, man har forladt, om savn, om angst og glæde, samt at noget nyt skal begynde.

En måde at arbejde indirekte med barnet er gennem samtaler med mor. Hun bærer ofte på sorg og dårlig samvittighed overfor sit barn, som kan skygge for rollen som forælder. I den forbindelse er opgaven bl.a. at hjælpe mor og barn med at genoprette tilliden til hinanden og bidrage til at få øje på samt udfolde det, der allerede fungerer. Vi tilbyder samtaler, hvor kvinden får en forståelse for og redskaber til at håndtere barnets reaktioner ift. den vold, der har været i familien. Vi har altid sigte på at positionere mor, som ekspert i barnets liv og anerkender fuldt, at mor kender sit barn bedst.

Hvis familien skal blive boende på Kvindecentret i en længere periode, kan børnene begynde i daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Dette er med til at bidrage til en forudsigelig hverdag præget af genkendelighed og i trygge rammer. Vi tilbyder i samarbejde med mor at bidrage med vores viden om volden og dens konsekvenser for barnet, således at institutionen tilbydes en dybere forståelse for barnets situation.

Andre måder at skabe frirum på, er ture og udflugter sammen med kvinder og børn, ligesom der er mulighed for kreativitet, leg og spil.

Far er stadig en væsentlig person i barnets liv, men barnet kan have forskellige følelser forbundet med ham, som savn, glæde, frygt, vrede m.m. og dette betyder, at far kan være forbundet med meget ambivalente følelser.

Vi understøtter det behov, der kan være for at tale om far og de tanker, der er forbundet med ham, særligt hvis barnet skal have samvær med ham.

Når en familie flytter fra Kvindecentret, har vi et fast ritual for afsked med barnet. Det får en bog, der bevidner dets ophold her, og kontaktpersonen holder en tale for barnet. Desuden må barnet vælge en sten, - en heppe eller ønskesten. Bevidningen af barnets historie- som er en del af den narrative metode - er et håndgribeligt redskab, barnet kan have med sig videre.

Vi kontakter ved indflytning Børne - Familieafdelingen i den respektive kommune, idet vi mener, at det er vigtigt, at de er orienteret om børnenes situation. Derudover sendes en underretning, hvis vi vurderer, der er brug for yderligere indsats i forhold til familien. Omkring udslusningen/ flytningen fra Kvindecentret hjælper og støtter vi mødrene ved overlevering i forbindelse med ny skole og andre dagtilbud.

Pædagogerne udfærdiger underretninger til kommuner, henvisning til psykolog, samt krisecentererklæringer til Statsforvaltningen.

Overordnet har vi hentet inspiration fra bl.a. det narrative, Marte Meo, Daniel Sterns udviklingspsykologiske teorier samt Bowlbys tilknytningsteorier.

4.4 Frivillige

Udover det ansatte fagpersonale har krisecentret tilknyttet en gruppe frivillige. De frivillige varetager en medmenneskelig relation, og er ikke involveret i eller orienteret om kvindernes særlige problemstillinger.

De bidrager med at bringe den særlige kvalitet ind i samværet med beboerne, som følger af, at deres deltagelse er ulønnet og frivillig. Deres arbejder består i omsorg og støtte til beboerne og til hjælp med praktiske opgaver. Arbejdet retter sig både mod de voksne beboere og børnene og udføres i bevidsthed om, i hvor høj grad de er berørt volden.

Forudsætningen for at arbejde som frivillig er, at man besidder modenhed og psykisk overskud, at man har et menneske- og samfundssyn, som matcher krisecentrets, samt at man deltager i et introduktionsforløb. Derudover skal man forpligte sig til at tage 24 vagter a 4 timer årligt, heraf 2 i weekend/helligdage samt deltage i fællesmøder/temadage og kurser.

Endelig skal de frivilliges livserfaring suppleres med en interesse for at opnå viden om vold i familien. Denne viden opnås i introduktionsforløbet og i dialogen ved fællesmøderne samt eventuelle kurser.

5 Samarbejdspartnere

Kvindekrisecentrets ansatte samarbejder på alle niveauer med de kommuner, kvinderne er tilknyttet.

Kvindekrisecenteret arbejder bredt med at finde samarbejdspartnere som kan gavne centeret og dets beboere. Lokalt samarbejder centeret med frivillige aktører som på forskellig vis bidrager til beboernes ophold. Det kan være foreninger som vil bidrage økonomisk til aktiviteter eller lokale foreninger som vil give gratis medlemskab eller billetter til specielle aktiviteter..

Frivilligcenter Hillerød har et tilbud om økonomisk rådgivning specielt til vores beboere.

Kvindekrisecenteret er medlem af Lokk (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre). Lokk stiller rådgivning til rådighed for centerets ansatte specielt i forhold til etniske problemstillinger.

6 Fremadrettet arbejde indtil 2017

Vi har besluttet at arbejde videre med at kvalificere kvindernes opholdsplan, så den bliver individuelt tilrettet. Vi vil via Dan Journal arbejde med at den enkelte kvindes mål for at målet med opholdet bliver tydeliggjort, og vi via evalueringssamtaler i forløbet med kvinderne får sat fokus på om kvinden opnår deres mål via egen indsats og med hjælp af det faglige arbejde, vi tilbyder.

Vi vil arbejde med at få udviklet materiale til undervisning af kvinderne om voldens konsekvenser (psykoeducation).

Vi vil arbejde videre med at få etableret børnegrupper og en afskedsceremoni for kvinderne ved udflytning.

 

* * * * * * *

Virksomhedsplanen revideres og evalueres hvert 2. år. Senest revideret juli 2015.

 

 


Bilag 3

Personalepolitik for medarbejdere ansat på

Hillerød Kvindekrisecenter

Målet med Hillerød Kvindekrisecenters personalepolitik
Hillerød Kvindekrisecenter har en fælles vision, fælles strategier og mål. Hillerød Kvindekrisecenters personalepolitik skal åbne muligheder, afstemme forventninger og skabe trygge rammer for medarbejderne i de forskellige situationer, der kan opstå i arbejdslivet og privatlivet. Personalepolitikken skal være med til at sikre en attraktiv arbejdsplads.
Personalepolitikken hviler på de værdier, som udgør grundstenen i krisecentrets virksomhedsplan og vedtægter. Personalepolitikken udvikles løbende, så den altid giver den rigtige ramme for arbejdet og samarbejdet. Det giver en levende personalepolitik, som både medarbejdere og leder kender og bruger aktivt i hverdagen.

Hillerød Kvindekrisecenter som arbejdsplads
Hillerød Kvindekrisecenter er en god arbejdsplads, som kan tiltrække, udvikle og fastholde kompetente og engagerede medarbejdere på alle niveauer. Vi har en god ledelse, spændende arbejdsmæssige udfordringer og en tydelig sammenhæng mellem strategier, mål, kompetenceudvikling og ressourcer.
Hillerød Kvindekrisecenter lægger vægt på tværfaglighed i medarbejdersammensætningen. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres.
Personalepolitikken består af fire overordnede politikker:

  • Strategi og involvering – sådan sætter vi kursen
  • Kompetencer og karriere – forudsætningerne for at nå vores mål
  • Arbejdsmiljø og sundhed – vi passer på os selv og hinanden
  • Job og tryghed – vores gode og trygge ansættelsesvilkår

Politik: Strategi og involvering – sådan sætter vi kursen
I Hillerød Kvindekrisecenter har vi et arbejde med mening, og vi ved, hvilken forskel vores daglige indsats gør. Arbejdsopgaverne er tæt koblet til strategier og mål, og det gør det let for os at sætte vold mod kvinder og børn i centrum for vores arbejde.
Alle i Hillerød Kvindekrisecenter involverer sig i fastlæggelsen af strategier og mål for arbejdet – og i den løbende opfølgning på vores resultater. Det gør det let for os at tage medansvar for, at Hillerød Kvindekrisecenters vision kan blive til virkelighed.
I Hillerød Kvindekrisecenter bidrager alle til en åben og troværdig intern kommunikation. At dele og efterspørge viden er et fælles ansvar, og gennem dialog om de vigtigste begivenheder, beslutninger og overvejelser for vores fælles arbejdsplads sikrer vi stærke samarbejdsrelationer på tværs af krisecentret og til øvrige krisecentre og samarbejdsrelationer.

Politik: Kompetencer og karriere – forudsætningerne for at nå vores mål
Opbakningen til Hillerød Kvindekrisecenters arbejde blandt kommuner, ansatte, frivillige og i befolkningen er centrets eksistensgrundlag. Derfor er vi som medarbejdere gode ambassadører for krisecentret og for bekæmpelse af vold mod kvinder og børn.
Den fortsatte finansiering af Hillerød Kvindekrisecenters aktiviteter hænger i høj grad sammen med de resultater, vi når for de kvinder og børn, som midlertidigt bor hos os. Som medarbejdere er vi en af de vigtigste ressourcer i forhold til at skabe resultaterne. Derfor er det afgørende, at Hillerød Kvindekrisecenter kan tiltrække og udvikle kompetente medarbejdere, og at medarbejderne oplever en arbejdsplads med gode udviklings- og karrieremuligheder, f.eks. med afsæt i faglighed, deltagelse i eller ledelse af projekter, samt personaleledelse.
Rekrutteringsprocesser tilrettelægges professionelt, så ansøgerne får en positiv oplevelse af Hillerød Kvindekrisecenter. Vi går efter den bedst kvalificerede kandidat til stillingen og lægger stor vægt på at give vores nye kolleger en god start gennem et velforberedt introduktionsforløb.
Den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) er udgangspunktet for en løbende udviklingsdialog mellem leder og medarbejdere. Her evaluerer lederen og medarbejderen sammen medarbejderens personlige resultater, karriere- og kompetenceudvikling, generelle trivsel samt afstemmer indbyrdes forventninger.
Vores kompetenceudvikling tager udgangspunkt i Hillerød Kvindekrisecenters strategier og mål. Fokus er udvikling af kernekompetencer, der er fælles for alle medarbejdere, nøglekompetencer hos grupper af medarbejdere og spidskompetencer, der er specifikke for den enkeltes job.
Det er vores ambition, at alle i Hillerød Kvindekrisecenter skal udvikle sig hele tiden bl.a. gennem samarbejde, projektarbejde, god ledelse, intern og ekstern kompetenceudvikling samt evt. intern rokering.

Politik: Arbejdsmiljø og sundhed – vi passer på hinanden
Vi har ambitiøse mål for vores arbejde, så det er vigtigt, at vi trives godt på arbejdet både fysisk og psykisk. Derfor arbejder Hillerød Kvindekrisecenter aktivt med trivsel og arbejdsglæde bl.a. ved at følge op på APV.

Alle i Hillerød Kvindekrisecenter bidrager til et inspirerende og effektivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til fællesskab, forskellighed og konstruktiv uenighed. Den åbne og tillidsfulde dialog og det respektfulde samarbejde er vores fælles ansvar.

Politik: Job og tryghed – vores gode og trygge ansættelsesvilkår
I Hillerød Kvindekrisecenter er der trygge rammer for medarbejdernes ansættelse. Vi har klare arbejdsvilkår og en tillidsfuld dialog med vores leder om arbejdsopgaverne.
Hvis medarbejderne kommer ud for særlige udfordringer i arbejds- eller privatliv, vil Hillerød Kvindekrisecenter hjælpe og støtte i videst muligt omfang. Efter aftale har medarbejderne mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i kortere eller længere perioder. Det giver tryghed og styrker tilhørsforholdet.

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategien for Hillerød Kvindekrisecenter har til formål at skabe en fælles ramme og plan for, hvordan centret arbejder med ekstern og intern kommunikation. Dermed sikres, at omverdenen opnår styrket kendskab til centrets arbejde, og det får større opbakning hos lokalbefolkning, myndigheder og andre væsentlige interessenter.

Strategien skal understøtte centrets vision og mission, som de fremgår af vedtægterne og virksomhedsplanen.

Kommunikationsstrategien omfatter såvel den eksterne kommunikation mhp. politisk påvirkning og kommunikation med lokalområdet som den interne kommunikation i det professionelle og det frivillige arbejde.
Udfordringer og mål for centrets eksterne kommunikation

Udfordringen kan være at skabe et positivt kendskab til et følsomt og kompliceret emne. Samtidig har nye undersøgelser sat fokus på de forskellige krisecentres i visse tilfælde manglende faglige kompetence til sikker behandling af de voldsramte kvinder og børn. En udfordring som kræver en forøget kommunikationsindsats for at formidle Hillerød Kvindekrisecenters høje faglige kompetencer. En faglighed som centret er stolt af og ønsker at formidle eksternt.

Målet er at udbrede kendskab til vold mod kvinder og børn i medierne
Det er desuden et mål at udbrede kendskab til vold i familien og voldens konsekvenser til uddannelsessteder og samarbejdspartnere.

Prioriterede områder til handling

  • De aktiviteter og initiativer, der igangsættes for centrets kvinder og børn, skal i større grad omtales i medier
  • Centret skal fastholde og forbedre både samarbejde og kommunikation med vores samarbejdspartnere herunder respektive kommuner og myndigheder dels ved personlig kontakt og dels ved informationsmateriale om drift og aktiviteter mindst én gang årligt (4. kvartal)
  • Medarbejdere og bestyrelse skal som ambassadører for centret virke for, at det fremstår synligt og aktivt. Alle, der udtaler sig på centrets vegne skal have viden og værktøjer til at kommunikere, hvem centret er, hvad det står for, og hvorfor det har en berettigelse.
  • I kommunikation om centret og dets beboere er det vigtigt også at fortælle de gode historier, fortælle om hvordan beboerne er stærke kvinder, som har valgt at komme videre med deres liv.
  • Centret skal sikre, at hjemmeside, foldere, pjecer og elektroniske nyhedsbreve hænger sammen i kommunikativ henseende.

Frivilligpolitik for Hillerød Kvindekrisecenter

Målsætning
Hillerød Kvindekrisecenter (HKC) ønsker frivillige vagter som et supplement til det professionelle tilbud til kvinder og børn. (§ 6 i vedtægterne)
Vi mener, at de frivilliges medvirken er værdifuld for beboerne, de ansatte og den frivillige selv. De frivillige bringer med alle deres forskellige kompetencer et frisk pust og ny energi udefra.
Vi stiller nogle krav til de frivillige samtidig med, at vi vil give plads til deres forskellighed.

Organisation
HKC er en selvejende institution med egen bestyrelse. De frivillige vælger på den årlige generalforsamling 2 repræsentanter plus 1 suppleant til centrets bestyrelse

Introduktion af frivillige
Centret annoncerer ca. 2 gange årligt efter nye frivillige. Interesserede inviteres først til et mere generelt informationsmøde, hvor der informeres om vold mod kvinder og børn, krisecentre og frivilligt arbejde. Ved mødet udleveres et skema, som interesserede kan udfylde og sende til krisecentret.
De nye frivillige indkaldes til et møde på krisecentret, hvor der bliver talt mere detaljeret om arbejdet som frivillig her på centret. Her får de nye frivillige udleveret børneattest, tavshedserklæring og en frivilligmappe. De nye skal selv indhente straffeattest.
Nye frivillige gennemgår en introduktionsperiode på 3-4 vagter sammen med en erfaren frivillig. Derudover følger en af de frivillige fra bestyrelsen op på hver enkelt enten via mail eller personlig kontakt.
Der bliver arrangeret en aften med ekstern supervisor med tema om centrets værdier.
Herefter er der en samtale i forbindelse med udlevering af nøgle enten med lederen eller en fra bestyrelsen.
Lederen har det overordnede ansvar for godkendelse af nye frivillige.

Forventninger
Det forventes, at den frivillige:

  • gennemgår introduktion og prøvetid
  • forpligter sig til at overholde aftaler om vagter og andre aktiviteter
  • kan være alene på vagt på centret
  • er psykisk robust og ikke i krise
  • har evnen til at lytte
  • er modstander af vold og søger viden om problematikken
  • har respekt for andre mennesker uanset religion, kultur, etnicitet, politisk og seksuel observans
  • tager ansvar for egne handlinger i overensstemmelse med HKC’s værdigrundlag.

Krav

Det kræves, at den frivillige:

  • underskriver erklæring om og overholder tavshedspligt
  • indhenter straffeattest
  • accepterer, at der indhentes børneattest
  • ikke omgås kvinder og børn privat under deres ophold
  • tager 24 vagter årligt á 4 timer, heraf mindst 2 på helligdage/i weekender
  • deltager i 6 årlige fællesmøder, den årlige generalforsamling og 2 sociale arrangementer.

Tilbud til de frivillige
Kurser/ temadage/ supervision
Centret udbyder relevante kurser og temadage arrangeret af centret eller andre udbydere. Der tilbydes ekstern supervision for alle frivillige. Dette foregår på centret og i små grupper af 4-6. Man har som frivillig mulighed for at deltage i konferencer og temadage. Disse tilbud vil oftest komme via mail fra centret.

Information
Der udleveres en ”Frivilligmappe”, som indeholder de oplysninger og generelle informationer, frivillige har brug for. Herudover udsendes der nyhedsbreve efter behov.

Litteratur
Centret har indkøbt en del fagrelevante bøger, som kan lånes med hjem.

Passivperioder
Hvis en frivillig ikke ser sig i stand til at deltage i vagter på centret i en periode, kan vedkommende melde sig passiv. Efter en periode på 3 måneder træffes beslutning af lederen om yderligere forlængelse eller opstart eller ophør som frivillig.

Ophør
Frivillige kan til enhver tid ophæve sit engagement med centret. Dette meddeles leder eller bestyrelsesmedlem, og nøgle og andet materiale afleveres. Centret kan ligeledes ophæve samarbejdet med den frivillige, hvis betingelserne for at være frivillig ikke efterleves. Tidligere frivillige har fortsat tavshedspligt.