Vold

Om mænds vold mod kvinder og børn 
Vold mod kvinder foregår overalt i verden – på tværs af rigdom, race, religion og kultur. I 2003 havde 79 lande ingen lovgivning imod vold i hjemmet. Mindst en ud af tre kvinder er blevet slået,  tvunget til sex eller på anden måde mishandlet

I Danmark udsættes hvert år 30.000 kvinder for vold fra deres mand, kæreste eller samlever.

Hvornår er man voldsramt?
Dette kan for mange kvinder, som lever i et voldelig forhold, være svært at svare på.

Nogle af årsagerne kan være at:
– du vælger at bagatellisere det, når du udsættes for vold.
– du fornægter, hvad der sker, fordi du ikke kan holde det ud eller skammer dig.
– du føler dig skyldig og kan være i tvivl, om du selv har provokeret til det.

I Danmark er det kriminelt at slå eller kvæste andre mennesker, hvad enten det foregår ude eller i hjemmet.

Du kan læse mere herunder, om hvad vold er, hvad du kan gøre, og hvordan det er at bo på krisecenter.

Voldens dynamik
I Kvindehuset arbejder vi ud fra det grundlag, at vold altid er uacceptabelt. Det gælder både den fysiske vold og den psykiske vold.

Der er ingen, der beder om at blive udsat for vold. Ingen kvinde bliver i et voldeligt parforhold, fordi hun ønsker at blive udsat for vold igen og igen.

Vi arbejder ligeledes udfra en overbevisning og teori om, at der ikke findes meningsløs vold – men set udefra og set med kvindens øjne  vil volden altid være meningsløs.

For voldsudøveren er der til gengæld altid en hensigt og dermed en mening med volden. Han opnår magt og kontrol over sit offer.

Fysisk vold:   

Fysisk vold er brug af enhver form for fysisk magt, som ved at smerte, skade, skræmme og krænke, påvirker et andet menneske til at holde op med at gøre noget, det ville gøre, eller gøre noget mod sin vilje.

Som det ses, lægger definitionen vægt på, at offeret er blevet kontrolleret, ydmyget og nedbrudt.

Materiel vold:

Materiel vold er alle handlinger, rettet mod ting eller genstande, som, gennem at de virker skræmmende eller krænkende, påvirker andre til at gøre noget mod deres vilje eller holde op med at gøre noget de vil.

Seksuel vold:

Seksuel vold er alle handlinger der retter sig mod en anden persons seksualitet, som gennem at de smerter, skader, skræmmer eller krænker, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget, hun vil.

Psykisk vold:
Psykisk vold er alle måder at skade, skræmme eller krænke på, som ikke er direkte fysiske i sin natur, eller måder at styre eller dominere andre på ved hjælp af bagvedliggende motiver.

Økonomisk vold:

Handlinger som medfører tab af kontrol og ret til ejendom, penge eller del i familiær arv. For eksempel kan hele kvindens indtægt gå til faste udgifter, således at hun skal bede manden om penge.

Latent vold:
Det at have oplevet vold gør, at man ved, at det kan ske igen. Volden er da latent til stede hele tiden i kraft af sin mulighed. Muligheden for vold styrer kvindens adfærd, idet risiko for ny vold kan styre alt, hvad kvinden gør, selv om der ikke foreligger nogen aktiv trussel.

Vold og kærlighed:

Mange mennesker undrer sig over og spørger os, hvorfor kvinden dog ikke forlader manden, når hun bliver udsat for vold gang på gang.

Man kan også vende det om og spørge: “Hvorfor bliver manden i et forhold, hvor han gang på gang udøver vold?”.

Husk på, at der er tale om et kærlighedsforhold eller som et minimum et håb om et kærligheds forhold, der skal opgives og opløses.

Der er en række fællestræk ved voldelige forhold, som særligt vanskeliggører en løsrivelsesproces.

Alle der har været igennem en skilsmisse ved, hvor smertelig en proces det er, og hvor lang tid det tager. Læg 10 gange så mange komplicerede følelser og problemer oveni, så får man en ide om, hvor vanskelig og langvarig en proces det er at komme igennem en skilsmisse fra en voldelig partner.

Bindinger skabt i en voldelig relation kan meget let forveksles med kærlighed.

Kontrasten mellem godt og ondt kan blive stor. Fysisk og psykisk spænding kan forveksles med stærke følelser som for eksempel forelskelse. Minimal venlighed kan opleves som stærke tegn på kærlighed.

Selve dynamikken i forholdet med indbygget nedbrydning af kvindens forsvarsværker og indlært hjælpeløshed som resultat skitseres nedenfor:

1. Spændingsopbygningsfasen imellem voldsepisoderne.
Han bliver mere og mere utilfreds. Kvinden forsøger at glatte ud og undgå konflikter.

2. Voldsfasen.
Spændingen kulminerer i vold.

3. Genopbygningsfasen.
Vold veksler med varme. Fasen er præget af mandens anger og løfter om bedring.

4. Indlært hjælpeløshed.
Kvinden kan ikke finde ud af, hvad der udløser volden. Hun har ikke kunnet slippe væk fra volden pga. mandens styrke og sin angst for repressalier. Hun opgiver efterhånden at gøre modstand. Hun mister troen på, at det bliver anderledes. Hun mister troen på, at hun kan slippe ud af det. Hun får gang på gang at vide, at det er hendes egen skyld. Hun påtager sig skylden. Hun har skyldfølelser og skammer sig.

Meningen med volden

De norske erfaringer med behandling af flere hundrede mænd, der udøver partnervold, konkluderes på følgende vis:

Al vold udspringer af en følelsesmæssig tilstand, et sæt af tanker, som ofte øger aggressionen, og et sæt af handlingsvalg. Når den, som udøver volden, ser nærmere efter, kommer volden aldrig som nogen overraskelse.

Voldens forskellige funktioner er, at manden opnår magt og kontrol. Han får en oplevelse af styrke og værdighed. Han bruger volden som en måde at mestre egne vanskelige følelser på. Han benytter vold til at erhverve sig nogle fordele.

Grundlæggende er der tale om en mestring af afmagt.

Ydre tegn på at der er en hensigt med volden er:
– at han ikke mishandler hvem som helst, men kun sin kone, samlever eller sine børn.

– mishandlingen sker, når de er alene. Han slår ikke i affekt. Han har kontrol over, hvor han slår og, hvornår han stopper.

– han slår/truer i situationer, hvor han ønsker at sætte grænser for sin partners handlinger/ytringer. Han bestemmer, hvad hun må sige, tænke, hvem hun må omgås, hvad hun må vide.

– han er af den opfattelse, at der er noget galt med kvinden, og at han skal opdrage hende. Han har retten til at definere, hvordan kvinden skal være.

– volden veksler med varme.

I krisecentrene har man gennem samtaler med voldsramte kvinder erfaret, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at være voldsoffer og at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Mange af kvinderne har fortalt om incest, voldtægt og andre overgreb, som de aldrig har fået hjælp til at bearbejde. Det har gjort dem til lette ofre for en voldelig partner, fordi deres evne til at sætte grænser er blevet ødelagt

Amnesty International har gjort bekæmpelse af  vold mod kvinder til et af sine indsatsområder.
Læs mere på Amnesty Internationals hjemmeside: stopvoldmodkvinder her står bl.a.:

Hver tredje kvinde i verden bliver i løbet af sit liv slået, voldtaget eller på anden måde misbrugt.
I 14 lande i verden kan mænd få strafnedsættelse eller helt undgå straf, hvis de begår vold mod eller myrder en kvinde for ærens skyld.

Hvert år henvender ca. 10.000 voldsramte kvinder sig til de danske krisecentre for at få støtte
Kvinder overalt i verden udsættes for vold – i familien, i samfundet og i væbnede konflikter. Med en verdensomspændende kampagne tager Amnesty afstand fra volden og bryder tabuet. Amnesty mener, det er et brud på kvinders menneskerettigheder når myndigheder ser gennem fingre med - eller selv medvirker til - at kvinder udsættes for vold.

Tusinder af kvinder sælges
Omfanget af menneskehandel er i sagens natur svært at klargøre. Men EU, FN og internationale organisationer skønner, at mellem 20.000 og 500.000 mennesker hvert år sælges til Vesteuropa.
Europaparlamentet anbefaler kommissionen og medlemslandene at tage kampen op imod menneskehandel og tvangsprostitution.

Vi vil ikke længere passivt se til, at skruppelløse menneskehandlere ødelægger kvindeliv på stribe. Stop det med din underskrift  –  klik ind på www.stopkvindehandel.nu

Al tekst i kategorier: Vold, Incest, Prostitution og Pornografi er venligst udlånt af Kolding Krisecenter.

Senest opdateret: 03-10-2008